Living the dream...

Efter at have været her en uges tid og snakket med en del andre mht. værtsfamilier, føler jeg mig ret heldig med min. Jeg har kun få minutters gang hen til skolen, bor tæt på indkøbsmuligheder, har eget badeværelse, familien spiser sund og god mad og her er dejlig stille og roligt. Andre har været ude for at blive bosat en times transport her fra, og næsten alle skal med bus herhen. Hos nogle bliver maden ikke serveret, hos andre er maden altid kylling da familien er muslimer – hvad hvis man ikke spiser kylling? Andre steder er der larmende unger og en roommate som knap nok snakker engelsk. Ergo sætter jeg virkelig pris på min værtsfamilie. Desuden laver de the i mikroovnen??

Her er ærlig talt ret mange mærkelige mennesker – uden at være fordømmende eller noget, men der er virkelig nogle underlige typer. Specielt i busserne. Mange af dem er hjemløse, og de kan blive ganske aggresive og råbe efter én – har ikke selv været ude for det, heldigvis. Men efter at have set deres opførsel, får man tilgengæld lidt mindre ondt i hjertet når de går forbi.

Søndag var en rigtig hyggelig dag. Mange af os, de nye AY students (=Academic Year Students – altså os som skal være her i 6 eller 9 måneder. Der findet også kortere kuser på fx. 4 eller 8 uger), mødtes på stranden hvor der blev spillet volley, amerikansk fodbold, surfet osv. Jeg var også selv en tur i vandet, som er virkelig koldt her, men bølgerne er rigtig høje så det er ret underholdende; ikke mindst for dem inde på breden ;-) I løbet af eftermiddagen tog Bo mig og nogle af de andre med til the Redondo Beach Pier hvor der var bilshow. Bo er en stor 27-årig gut med et firkantet hoved og er også skolens aktivitets koordinator, som er født og opvokset i Californien – ham skal man holde sig venner med har jeg fået at vide, men alt andet ville også være underligt. Vi nåede dog kun at se slutningen af bilshowet, men det var nu også mere for at se stedet at jeg tog med. Havnen er et rigtig hyggeligt sted med en masse restauranter. Desuden er flere af scenerne i the O.C. filmet her!

Mandag var første skoledag, så jeg mødte min temmelig lille klasse og min lærer Tyler, som er helt fantasisk. Dagene er ret korte, så der er masser af tid til aktiviteter uden for skolen – jeg har 32 lektioner af 40 minutter om ugen, men dem som har valgt det almindelige kursus har 26. Efter skole tog Christina og jeg og ud spiste frokost og ordnede nogle forskellige praktiske ting, hvor vi derefter gik til stranden og mødte nogle andre studerende som spillede volley. Og pludselig da vi står og spiller ser vi delfiner tæt på strandkanten. Da bølgen var på sit højeste kunne man se deres skikkelser, hvilket var noget af et syn. Så vi svømmer rent faktisk sammen med delfinerne når vi er i vandet. Om aftenen var der Pizza Party på skolen – et socialt arrangement hvor vi møder nye mennesker og spiser pizza, fantastisk kombi.

Tirsdag og onsdag har stået på skole, mexikansk mad, nye sko, nyemennesker, masser af volleyball og ikke mindst youghurtland – frozen youghurt er fantastisk! Der er så meget at vælge imellem at jeg endte med at vælge lidt af det hele, hvilket resulterede i en lidt mærkelig kombi og en alt for fuld mave lige før jeg skulle spille volleyball. Jeg har spillet så meget volley at min hånd er helt blå og mine fødder fyldt med hård hud – nice. Men jeg vender hjem som pro, bare vent!

Noget af det bedste ved at være her er alle de forskellige mennesker. Her er jo ikke kun mennesker fra alverdens forskellige lande, men også alverdens forskellige typer – og her er plads til hver og en. Alle er åbne og venlige fordi de selv har valgt det her ophold, selv har valgt at sturderer sammen med mennesker fra hele verden, hvilket gør stemingen helt speciel.

Torsdag og fredag er jeg ikke sikker på hvad der kommer til at ske – volleyball, I guess. Og så skal jeg havde meldt mig ind i Gold’s Gym, så jeg kan komme lidt igang igen. I weekenden regner jeg med at skulle til Farmers Market igen sammen med Christina, og muligvis Martin (fra Danmark) og Oskar (fra Sverige).

Miss you all!

"Større" er en underdrivelse

Før jeg tog afsted fortalte alle mig at alt her var større og at der var mere af alt – de undlod dog hvor meget større og hvor meget mere. For det er jo vanvittigt. Man kan kun få en lille sodavand de færreste steder, og en mellem her er på størrelse med en stor i Danmark. Der er utallige forskellige slags tandpasta, toast, post-its osv. For ikke at tale om KOLOSALE pakker tamponer! Så selvom en tur i den lokale Albertson tager lang tid, sætter jeg pris på det store udvalg.

I går, i dag og i morgen er introduktionsdage hvor vi ikke rigtig laver noget fagligt. I går var der en lang og kedelig orientering for alle de 150 nye elever, og derefter blev vi smidt på nogle busser og kørte afsted mod Santa Monica. Santa Monica har et rigtig lækkert område med masser af restauranter og butikker, samt en virkelig lækker (og bred!) strand – præcis som man ser det på film. Efter et par timer kørte vi videre mod Venice Beach; et virkelig fedt men underligt sted. Medical Marijuana er lovligt i Californien, og Venice Beach er især kendt for at sælge det, så man bliver tilbudt det alle vegne og kan ikke mindst lugte det alle vegne! Derudover er Venice Beach bare fyldt med mærkelige typer; en gammel guitarspillende mand på rulleskøjter, unge og pågående rappere som prøver at sælge deres musik, små mænd i speedos som viser deres alt for store muskler i det udendørs fitness. Det er fyldt med entertainere, basketball baner, en skateboardpark, markeder, street tennisbaner osv. Et meget livligt sted med en masse unge mennesker. Her skal jeg helt sikkert tilbage til!

Da vi kom tilbage til skolen fik vi vores skemaer – jeg ligger på niveuet ”Advanced” som er det næstbedste ud af 6 niveuer. Der fra kan man så blive bedre og bedre og øge sit niveau. Jeg finder dog først ud af hvem jeg er i klasse med på mandag.

I dag var vi på ”Los Angeles city tour” hvor vi startede med at besøge Farmers Market og området omkring. Farmers Market minder lidt om torvehallerne i København – bare ældre og hyggeligere, fyldt med en masse boder og ikke mindst en virkelig god brownie! I området omkring var der gode shoppingmuligheder og biografen The Grove, vi havde dog alt for lidt tid her, så det skal jeg bestemt også besøge igen. Derefter kørte vi til Hollywood Boulevard hvor vi gik ad walk of fame (den er dog virkelig lang og på begge sider af gaden, så vi nåede ikke det hele). Til sidst tog vi til Griffiths Observatory hvor man kunne se til downtown Los Angeles (hvis ikke det havde været så tåget) og se Hollywood skiltet. Derefter vendte vi snuden hjemad...

 

Billeder

I dag var en bedre dag. Fint vejr, skype, chai latte og subway. Samt lækker aftensmad og Hawaii five-O med Antoinette. Et par drenge kørte desuden forbi mig i et kryds og råbte ”How old are you?” ud af vinduet... det så dumt jo, som om jeg kan nå at svare før de er væk igen?

Her er lidt billede til dem som ikke har facebook:

Hallo Redondo Beach

Puha siger jeg bare. I går var en hård dag – både følelsesmæssigt og fysisk. Jeg kunne ikke holde en eneste tåre tilbage da jeg skulle sige farvel i lufthavnen, ikke kun fordi jeg skal undvære jer i så lang tid, men også fordi i kom derud for min skyld. Det er øjeblikke som disse jeg aldrig glemmer, og øjeblikke hvor det virkelig går op for mig hvor meget jeg elsker jer.


Men anyways, da jeg kom gennem sikkerhedstjekket skulle jeg direkte til gaten, men jeg købte (selvfølgelig) en Chai Latte fra Starbucks på vejen – den hjælper på alt! Flyveturen var dejlig kort, men jeg fik ikke rigtig sovet – en enkelt gang ved jeg dog at jeg vågnede ved at mit hoved tippede forover... det må have set sjovt ud. Derudover sad der en mand bag mig som konstant smaskede. Og han smaskede ikke når han spiste, ligesom ethvert andet normalt menneske; nej det hørte skam ironisk nok op da han spiste! Det er noget af det mest irriterende jeg nogensinde har oplevet, men heldigvis var det da kun på den korte tur.

I Amsterdam kunne jeg heller ikke nå særlig meget andet end at friske mig lidt op på dametoilettet og købe en egg and bacon sandwich, fordi flyet boardede i meget god tid, da man ved gaten skulle gennem et sikkerhedstjek. Og derudover var flyet bare enormt, så det krævede god tid at boarde. Da jeg fandt min plads fyldte min flymakker halvdelen af mit sæde med sin albue, fordi han spillede et spil på sin iPhone – og han må ikke have lagt særligt mærke til at jeg kom, for han flyttede den i hvert fald ikke. Derudover tror jeg han var smådøv, for lyden der kom ud af hans headset var i hvert fald højt nok til at jeg selv kunne følge med. Og så var det nok den mest larmende film han så. Derfor kunne jeg ikke helt lade være med at småfnise da damen ved siden af ham spildte sin drink på hans bukser :-)

Men jeg kunne trøste mig selv med at de havde et temmelig godt udvalg af film og musik – og ikke mindst tetris og soduko. Især var jeg glad for at de havde filmen ”Bridesmades”, som udover at være møgsjov også fik mig tænke på Emilie og Michella! Derudover fik vi ret god mad på flyet, og is for at det ikke skal være løgn. Jeg fik dog slet ikke sovet på denne tur...

Da jeg ankom til lufthavnen og skulle igennem alt muligt fis havde min mor og jeg selvfølgelig glemt et af de mest vigtige dokumenter, så det gav lidt problemer. Men så længe jeg får skaffet det og sendt inden 30 dage, er der ingen problemer – og det er jeg, EF og mine forældre ved at klare.

Da jeg endelig kom ud blev jeg hentet af en EF medarbejder i ankomsthallen. Han sagde ikke så meget, men han fik da smidt mig på en shuttle bus som kørte mig direkte til min værtsfamilie, som bor i et rigtig pænt lille rækkehus af en art. Det er parret Antoinette og John som skal tage sig af mig, og de virker rigtig søde begge to. Jeg sov dog det meste af tiden i går, men var dog nede og spise aftensmad og snakke lidt med dem. De går ret meget op i sundhed, hvilket jeg er virkelig glad for – så i ender nok alligevel ikke med at se mig 10kg tungere når jeg kommer hjem ;-)

I går virkede det hele ærlig talt lidt uoverskueligt, men i dag har været en bedre dag. Jeg har fået sovet en hel masse, men synes dog stadig jeg er ramt af jetlag; er konstant træt. Det er nok også bare alle de nye omgivelser og omstændigheder der udmatter mig. Jeg har fået en lille rundvisning af John, og har også selv gået en tur i området. Folk er virkelig venlige her og de hilser og siger godmorgen, selvom de ikke aner hvem jeg er. Jeg starter på skolen fredag, hvilket jeg glæder mig til – tror det bliver lidt nemmere at falde til når jeg har lært lidt flere mennesker at kende.