American Football

Efter en velfortjent hviledag oven på thanksgiving maden, drog jeg og et par andre studerende mod USC (University of Southern California) hvor vores helt egen Bo gik i sin tid. USC Trojans skulle møde rivalerne UCLA Bruins i et brag af en American Football kamp, som jeg selvfølgelig bare måtte opleve. Da vi ankom 5 timer før selve kampen gik vi først ned af den gade hvor alle de forskellige fraternities og sororities* ligger. Det var præcis som at træde ind i en American Pie film – jeg ventede sådan set bare på at Steve Talley** kom løbende nøgen ned af gaden. Husene var helt fantastiske (de fleste i det mindste) og det var tydeligt at se at mor og far har penge her. Vi gik videre mod campus hvor stemningen var helt vanvittig – festen før kampen kaldes Tailgating, og jeg kan ikke sammenligne det med noget andet. Her kan dansk fodbold godt gå hjem. Det er alverdens festivaler, det er vogntur, det er distortion i ét! Ubeskrivelig atmosfære og helt sikkert årets fest. Ved et tilfælde mødte Tommy og jeg et amerikansk søskendepar, hvor drengen havde studeret i Danmark. Han spurgte hvor jeg kom fra i Danmark, men jeg svarede bare nord for København, for han anede jo alligevel ikke hvor Ølstykke var. Men han ville have mig til at nævne navnet, siden han havde besøgt alle mulige steder på en togtur. ”You’re from Beerpiece??” udbrød han da jeg svarede hvor jeg præcis kom fra, og det viste sig at han elskede Ølstykke (og DK generelt) og var stået af toget dér og i Frederikssund blandt andet. Virkelig surrealistisk og underlig oplevelse, siden mange Amerikanere generelt ikke ved hvor Danmark er – og siden flere danskere ikke engang ved hvor Ølstykke er.


Efter nogle timers fest gik vi mod stadion, købte pulled-pork sandwiches (ikke lige så gode som min fars!) og fandt vores pladser i det gigantiske stadium – College Football er altså ikke for sjov! Jeg kunne kun de basale regler, men det var stadig nemt nok at følge med. Desuden var det egentlig stemningen og menneskerne omkring mig som gjorde det til en kæmpe oplevelse. Efter en sejr til USC Trojans, selvfølgelig, smuttede vi hjem til Redondo Beach. Og når ja, Trojans vandt 50-0.

At opleve et amerikansk college, se alle foreningerne og vandre rundt på campus gav mig helt vildt meget lyst til at gå der. Men da college er vanvittigt dyrt må jeg ”nøjes” med en dansk uddannelse. Hæhæ.

I dag havde vi placement test som afgører om vi rykker op til det næste level. Jeg er nu Advanced 3, så hvis jeg rykker op, vil jeg i næste uge være Upper-Advanced 1 – og muligvis få en ny lærer. De næste par dage står på The Grammy Nominations Concert, babysitting, træning, dokumentar projekt og måske malibu eller lignende i weekenden!

*Fraternities and sororities (from the Latin words frater and soror, meaning "brother" and "sister" respectively) are fraternal social organizations for undergraduate students. In modern usage, the term "Greek letter organization" is often synonymous, in North America, with the terms "fraternity" and "sorority" (wikipedia). I kender dem, Gamma beta kappa phi delta etc.


**Steve Talley er bedst kendt for sin rolle som Dwight Stifler I American pie: the naked mile og American pie: Beta house samt pepsi reklamerne.

I got one life, and I'm gonna live it right

En sætning fra James Morrison’s sang ”One life.” En sætning jeg vil prøve at huske..

Jeg er midt i thanksgiving ferien. En tid hvor vi husker hvad vi er taknemmelige for: Jeg er taknemmelig for min familie og mine venner derhjemme, som støtter mig I alt jeg gør. Jeg er især taknemmelig for mine forældre, som gav mig muligheden for at komme til LA. Jeg er taknemmelig for alle de nye mennesker jeg har mødt her, og taknemmelig for, hvad de tilføjer til min hverdag. Jeg er taknemmelig for The Coffee Bean, som altid giver mig den bedste Chai tea latte! Jeg er taknemmelig for mit helbred, kærlighed og livet.

Onsdag blev hovedsageligt brugt på at skrælle kartofler til 170 mennesker – OM jeg var øm i min højre arm dagen efter. Men jeg gjorde en god gerning, og vi fik en fantastisk omgang kartoffelmos ud af det. Efter en hyggelig middag på skolen tog Elise, Marieke (Holland) og jeg til Sharkeez i Manhattan Beach og havde en super god aften med en masse af de andre elever. Torsdag var den egentlige thanksgiving dag, så jeg var med Antoinette og John hjemme hos Antoinettes mor til thanksgiving dinner. Det var rigtig sjovt at prøve, og maden var super god – sweet potato pie med marshmallows er dog noget mærkelig noget. I dag fredag har stået på ren afslapning samt filmaften med Elise, Marieke og Erik.

"Var det ikke ideen med bogen? At kvinder skulle indse: Vi er bare to mennesker. Der er ikke så meget, der adskiller os. Ikke nær så meget, som jeg gik og troede."

Jeg har lige afsluttet bogen ”Niceville” af Kathryn Stockett hvor citatet er fra. Den handler om den nye racelov i 60’ernes Mississippi. Om den skræk og rædsel de sorte levede i, og om livet som tjenestepige hos en hvid familie. En virkelig fantasisk og rørende bog, som jeg stærkt anbefaler. Og hvor har hun ret: ”Vi er bare to mennesker. Der er ikke så meget, der adskiller os.” Det kunne jo handle om alle os andre og ikke kun forskellen mellem en sort og hvid kvinde i Jackson i 1964.

Imorgen skal jeg til USC for at opleve en ægte football kamp - og så endda mod rivalerne fra UCLA. Næste uge byder på Grammy Nominations Concert samt en tid hos fysioterapeuten...

Disneyland

Torsdag aften mødte 25 mennesker op i El retiro park, da Martin holdte grillaften, i anledning af at han skulle rejse hjem lørdag. Det er bestemt ikke sjovt at sige farvel, og jeg har stadig ikke helt indset, at han er rejst hjem. Efter grilaftenen tog Christina og jeg til Del Amo for at se Breaking Dawn part 1 til midnatspræmiere. Vi kom i god tid – troede vi. Det viste sig at folk camperede ude foran biografen for at få en god plads – man har nemmelig ikke bestemte pladser. Det var helt vanvittigt. Vi fik dog en ret god plads alligevel og blev underholdt et par timer.

Lørdag brugte jeg 12 timer i Disneyland. Det ikke løgn. Det lyder måske af meget, men egentlig kunne jeg sagtens have brugt endnu mere, for det er jo kæmpe stort. De første par timer blev brugt i Disney Adventureland som hovedsageligt består af forlystelser, blandt andet det mest skræmmende pariserhjul nogensinde – har aldrig været så bange i et pariserhjul. Derefter gik turen mod selve Disneyland, hvilket føles som at træde ind i en disneyfilm. Alt er SÅ gennemført. Da vi nærmer os December var hele parken fyldt med juledekorationer, og en juleparade skabte kaos hver eneste time. Da mørket faldt på og vi alle var temmelig trætte gik turen hjemad efter en fortryllende dag...

Christina, Sara (Spanien) og jeg lavede dansk mad for nogle af de andre i går aftes: hakkebøffer med bløde løg, kartofler, broccoli og bearnaise sovs, hvilket var meget populært! Smagen af knorrs bearnaise sovs er altså endnu bedre når man ikke har fået den et par måneder.

Den kommende uges tid bliver travl og forhåbentlig awesome. Onsdag aften er der Thanksgiving dinner på skolen; torsdag thanksgiving dinner med min værtsfamilie; fredag er der Black Friday, en kæmpe udsalgsdag hvor folk går helt amok; lørdag UCLA vs. USC football kamp. Og næste tirsdag skal jeg til the Grammy Nominations. Nøøj hvor skal der altså noget til før jeg bliver træt af livet in the states.

Feeling home!

Welcome to LA

Fredag efter skole tog Christina (Dk), Marina (Italien), Silvio (Mexico), Sara (Spain) og jeg til Hollywood. Vores første stop var at komme så tæt på Hollywood tegnet som muligt – da det ikke længere er lovligt at vandre helt op til det, måtte vi kører igennem en gade med nogle super flotte huse, indtil vi kom til en gangsti. Efter at have taget en masse billeder gik vi tilbage til bilen og satte kursen mod The Grove. Vi shoppede lidt i butikkerne og Farmers Market hvorefter vi besluttede at finde China Town og spise der. Men så langt kom vi ikke. Stemningen i bilen der før var fuld af liv og glæde blev forvandlet til skrig på mindre end et sekund, for da vi holder for rødt midt i Hollywood bliver vi pludselig hårdt ramt bagi af en bil. Vi rammer også selv bilen foran os, fordi han kom med så meget fart. Vi undrer os stadig over hvordan det kunne ske, men tror at det har været en mobil i hånden eller en anden form for distraheren. Jeg, som sad i midten bagerst, kigger ud gennem bagruden og får kort øjenkontakt med fyren i bilen bag os, som ser skrækslagen ud. Efter et par sekunders stilhed går vi selvfølgelig ud af bilen, bliver overvældet med undskyldninger, samt får alle hans forsikringsoplysninger – det samme gør manden fra bilen foran os. Bagagerummet kunne selvfølgelig ikke lukkes bagefter, så vi måtte stoppe trafikken lidt længere for at få det ordnet – det endte med at vi måtte købe noget reb i et supermarkede og ellers køre hjem til Redondo Beach uden motorvej. På vejen hjem var vi allesammen pludselig meget stille – selv Silvio, som altid synger og griner, sagde nærmest ikke et ord. Vi blev dog alle livet lidt op da en bil med 5 unge fyrer kører op på siden af os med et skilt der siger ”Open trunk” – jo tak drenge, det ved vi godt ;-)

I dag mandag har jeg stadig smerter og har svært ved at løfte hovedet når jeg ligger på ryggen – men det går bedre og bedre. Vi har dog stadig tænkt os at få det tjekket hos lægen, da vi kan få det dækket af hans forsikring – just in case. Men vi er allesammen generelt okay og er bare glade for, at vi huskede sikkerhedsselen. Udover det mindre uheld har jeg det stadig rigtig godt. Jeg har været ret meget i biffen for tiden; har set Paranormal Activity (møgdårlig), In time og Jack and Jill. Da jeg så In Time var jeg sammen med 5 andre piger samt Erik – han må have været i paradis, da han sad med 3 piger på hver side. Den kommende uge kommer til at stå på endnu en biograftur – Breaking Dawn part 1!!!! Jeg havde egentlig planer om at skulle ind og prøve at få et glimt af skuespillerne til verdenspræmieren foran Nokia Theathre i dag – men da føreren blev syg, kom vi ikke afsted alligevel. Æv... Derudover skal jeg til en farvel-grill-aften for danske Martin torsdag, da han rejser hjem lørdag.

Jeg gennemførte forresten den berygtede XXXL challenge på Fatburger sidste søndag. Hvis man kan spise deres XXXL burger får man et certifikat og et billede op på væggen – og i kender mig jo, det skal da prøves! Jeg gennemførte på 33 minutter. Det skal siges at burgeren er af 0,7 kg og indeholder 3000 kalorier – ja det prøver jeg at lade være med at tænke på.

Me, Sara, Marina, Christina

Los Angeles Downtown

Marina



Mit Fatburger Certifikat



Rebecca, mig og Anne

At leve i nuet

Den sidste uges tid har været temmelig stille og rolig – jeg har behøvet at genindvinde lidt styrke og energi siden Halloween weekenden. Men selvom jeg ikke oplever noget vildt altid, føler jeg stadig at jeg oplever. Min placering, min hverdag, skolen og menneskerne omkring mig gør, at ingen dage er ens; at ingen dage bliver taget for givet. Jeg tror det er utrolig vigtigt at sætte pris på hver dag jeg har her, for selvom 6 måneder lyder af meget, så er der altså allerede gået over 7 uger – og jeg føles stadig som noget nyt.

At knytte bånd her er så nemt, og jeg er allerede begyndt at holde af rigtig mange. Jeg møder mennesker som inspirerer mig, mennesker jeg misunder og mennesker som jeg bliver bevæget over. De venskaber jeg får her tror jeg ikke kan sammenlignes med nogle andre. Men samtidig er det faktisk lidt svært at åbne sig fuldstændig – for jeg ved, at nogle af dem vil jeg aldrig se igen. Jeg prøver at lade være med at tænke på det, for ellers er det da umuligt at nyde livet her. Jeg prøver at nyde at jeg har dem omkring mig lige nu.

Jeg har lavet lidt af hvert siden sidst: jeg havde en succesful shoppingtur med Oskar (nok den bedste shoppingpartner so far), har været i biffen og se Paranormal Activity 3 (møgkedelig), har besøgt museet LACMA, har babysittet søde Santi, været lidt på stranden, givet den gas i fitness osv. Og derudover er der jo skolen at passe.

I dag havde jeg min første ”American Work Place Preperation” time, som vil forberede os på at komme ud i praktik – en praktikplads er en del af min program Media & Arts. Det skal nok blive sjovt, men samtidig også temmelig udfordrende, fordi det jo er i et fremmed land, men også fordi vi skal gå i skole ved siden af – og have et bestemt fremmøde plus gode karakterer. Men jeg klager ikke, for lige nu kan det stadig slet ikke sammenlignes med gymnasiet.

Hvad weekenden kommer til at indeholde er lidt uklart nu – vi ville gerne til Getty museum samt tage en tur tættere på Hollywood skiltet lørdag, MEN det bliver regnvejr. Måske gør vi det søndag i stedet, who knows...

Lækker tapas med Jeanette og Elise

Chocolate Lava Cake

Billede fra front loungen

Lanterne fra LACMA

Oskar og jeg - i vores nye jumpsuites

Sara og jeg



Fra Halloween - skræmmende



Min klasse (plus/minus)