Efter en velfortjent hviledag oven på thanksgiving maden, drog jeg og et par andre studerende mod USC (University of Southern California) hvor vores helt egen Bo gik i sin tid. USC Trojans skulle møde rivalerne UCLA Bruins i et brag af en American Football kamp, som jeg selvfølgelig bare måtte opleve. Da vi ankom 5 timer før selve kampen gik vi først ned af den gade hvor alle de forskellige fraternities og sororities* ligger. Det var præcis som at træde ind i en American Pie film – jeg ventede sådan set bare på at Steve Talley** kom løbende nøgen ned af gaden. Husene var helt fantastiske (de fleste i det mindste) og det var tydeligt at se at mor og far har penge her. Vi gik videre mod campus hvor stemningen var helt vanvittig – festen før kampen kaldes Tailgating, og jeg kan ikke sammenligne det med noget andet. Her kan dansk fodbold godt gå hjem. Det er alverdens festivaler, det er vogntur, det er distortion i ét! Ubeskrivelig atmosfære og helt sikkert årets fest. Ved et tilfælde mødte Tommy og jeg et amerikansk søskendepar, hvor drengen havde studeret i Danmark. Han spurgte hvor jeg kom fra i Danmark, men jeg svarede bare nord for København, for han anede jo alligevel ikke hvor Ølstykke var. Men han ville have mig til at nævne navnet, siden han havde besøgt alle mulige steder på en togtur. ”You’re from Beerpiece??” udbrød han da jeg svarede hvor jeg præcis kom fra, og det viste sig at han elskede Ølstykke (og DK generelt) og var stået af toget dér og i Frederikssund blandt andet. Virkelig surrealistisk og underlig oplevelse, siden mange Amerikanere generelt ikke ved hvor Danmark er – og siden flere danskere ikke engang ved hvor Ølstykke er.
Efter nogle timers fest gik vi mod stadion, købte pulled-pork sandwiches (ikke lige så gode som min fars!) og fandt vores pladser i det gigantiske stadium – College Football er altså ikke for sjov! Jeg kunne kun de basale regler, men det var stadig nemt nok at følge med. Desuden var det egentlig stemningen og menneskerne omkring mig som gjorde det til en kæmpe oplevelse. Efter en sejr til USC Trojans, selvfølgelig, smuttede vi hjem til Redondo Beach. Og når ja, Trojans vandt 50-0.
At opleve et amerikansk college, se alle foreningerne og vandre rundt på campus gav mig helt vildt meget lyst til at gå der. Men da college er vanvittigt dyrt må jeg ”nøjes” med en dansk uddannelse. Hæhæ.
I dag havde vi placement test som afgører om vi rykker op til det næste level. Jeg er nu Advanced 3, så hvis jeg rykker op, vil jeg i næste uge være Upper-Advanced 1 – og muligvis få en ny lærer. De næste par dage står på The Grammy Nominations Concert, babysitting, træning, dokumentar projekt og måske malibu eller lignende i weekenden!
*Fraternities and sororities (from the Latin words frater and soror, meaning "brother" and "sister" respectively) are fraternal social organizations for undergraduate students. In modern usage, the term "Greek letter organization" is often synonymous, in North America, with the terms "fraternity" and "sorority" (wikipedia). I kender dem, Gamma beta kappa phi delta etc.
**Steve Talley er bedst kendt for sin rolle som Dwight Stifler I American pie: the naked mile og American pie: Beta house samt pepsi reklamerne.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar