Den sidste uges tid har været temmelig stille og rolig – jeg har behøvet at genindvinde lidt styrke og energi siden Halloween weekenden. Men selvom jeg ikke oplever noget vildt altid, føler jeg stadig at jeg oplever. Min placering, min hverdag, skolen og menneskerne omkring mig gør, at ingen dage er ens; at ingen dage bliver taget for givet. Jeg tror det er utrolig vigtigt at sætte pris på hver dag jeg har her, for selvom 6 måneder lyder af meget, så er der altså allerede gået over 7 uger – og jeg føles stadig som noget nyt.
At knytte bånd her er så nemt, og jeg er allerede begyndt at holde af rigtig mange. Jeg møder mennesker som inspirerer mig, mennesker jeg misunder og mennesker som jeg bliver bevæget over. De venskaber jeg får her tror jeg ikke kan sammenlignes med nogle andre. Men samtidig er det faktisk lidt svært at åbne sig fuldstændig – for jeg ved, at nogle af dem vil jeg aldrig se igen. Jeg prøver at lade være med at tænke på det, for ellers er det da umuligt at nyde livet her. Jeg prøver at nyde at jeg har dem omkring mig lige nu.
Jeg har lavet lidt af hvert siden sidst: jeg havde en succesful shoppingtur med Oskar (nok den bedste shoppingpartner so far), har været i biffen og se Paranormal Activity 3 (møgkedelig), har besøgt museet LACMA, har babysittet søde Santi, været lidt på stranden, givet den gas i fitness osv. Og derudover er der jo skolen at passe.
I dag havde jeg min første ”American Work Place Preperation” time, som vil forberede os på at komme ud i praktik – en praktikplads er en del af min program Media & Arts. Det skal nok blive sjovt, men samtidig også temmelig udfordrende, fordi det jo er i et fremmed land, men også fordi vi skal gå i skole ved siden af – og have et bestemt fremmøde plus gode karakterer. Men jeg klager ikke, for lige nu kan det stadig slet ikke sammenlignes med gymnasiet.
Hvad weekenden kommer til at indeholde er lidt uklart nu – vi ville gerne til Getty museum samt tage en tur tættere på Hollywood skiltet lørdag, MEN det bliver regnvejr. Måske gør vi det søndag i stedet, who knows...
 |
| Lækker tapas med Jeanette og Elise |
 |
| Chocolate Lava Cake |
 |
| Billede fra front loungen |
 |
| Lanterne fra LACMA |
 |
| Oskar og jeg - i vores nye jumpsuites |
 |
| Sara og jeg |
 |
| Fra Halloween - skræmmende |
 |
| Min klasse (plus/minus) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar