Puha siger jeg bare. I går var en hård dag – både følelsesmæssigt og fysisk. Jeg kunne ikke holde en eneste tåre tilbage da jeg skulle sige farvel i lufthavnen, ikke kun fordi jeg skal undvære jer i så lang tid, men også fordi i kom derud for min skyld. Det er øjeblikke som disse jeg aldrig glemmer, og øjeblikke hvor det virkelig går op for mig hvor meget jeg elsker jer.
Men anyways, da jeg kom gennem sikkerhedstjekket skulle jeg direkte til gaten, men jeg købte (selvfølgelig) en Chai Latte fra Starbucks på vejen – den hjælper på alt! Flyveturen var dejlig kort, men jeg fik ikke rigtig sovet – en enkelt gang ved jeg dog at jeg vågnede ved at mit hoved tippede forover... det må have set sjovt ud. Derudover sad der en mand bag mig som konstant smaskede. Og han smaskede ikke når han spiste, ligesom ethvert andet normalt menneske; nej det hørte skam ironisk nok op da han spiste! Det er noget af det mest irriterende jeg nogensinde har oplevet, men heldigvis var det da kun på den korte tur.
I Amsterdam kunne jeg heller ikke nå særlig meget andet end at friske mig lidt op på dametoilettet og købe en egg and bacon sandwich, fordi flyet boardede i meget god tid, da man ved gaten skulle gennem et sikkerhedstjek. Og derudover var flyet bare enormt, så det krævede god tid at boarde. Da jeg fandt min plads fyldte min flymakker halvdelen af mit sæde med sin albue, fordi han spillede et spil på sin iPhone – og han må ikke have lagt særligt mærke til at jeg kom, for han flyttede den i hvert fald ikke. Derudover tror jeg han var smådøv, for lyden der kom ud af hans headset var i hvert fald højt nok til at jeg selv kunne følge med. Og så var det nok den mest larmende film han så. Derfor kunne jeg ikke helt lade være med at småfnise da damen ved siden af ham spildte sin drink på hans bukser :-)
Men jeg kunne trøste mig selv med at de havde et temmelig godt udvalg af film og musik – og ikke mindst tetris og soduko. Især var jeg glad for at de havde filmen ”Bridesmades”, som udover at være møgsjov også fik mig tænke på Emilie og Michella! Derudover fik vi ret god mad på flyet, og is for at det ikke skal være løgn. Jeg fik dog slet ikke sovet på denne tur...
Da jeg ankom til lufthavnen og skulle igennem alt muligt fis havde min mor og jeg selvfølgelig glemt et af de mest vigtige dokumenter, så det gav lidt problemer. Men så længe jeg får skaffet det og sendt inden 30 dage, er der ingen problemer – og det er jeg, EF og mine forældre ved at klare.
Da jeg endelig kom ud blev jeg hentet af en EF medarbejder i ankomsthallen. Han sagde ikke så meget, men han fik da smidt mig på en shuttle bus som kørte mig direkte til min værtsfamilie, som bor i et rigtig pænt lille rækkehus af en art. Det er parret Antoinette og John som skal tage sig af mig, og de virker rigtig søde begge to. Jeg sov dog det meste af tiden i går, men var dog nede og spise aftensmad og snakke lidt med dem. De går ret meget op i sundhed, hvilket jeg er virkelig glad for – så i ender nok alligevel ikke med at se mig 10kg tungere når jeg kommer hjem ;-)
I går virkede det hele ærlig talt lidt uoverskueligt, men i dag har været en bedre dag. Jeg har fået sovet en hel masse, men synes dog stadig jeg er ramt af jetlag; er konstant træt. Det er nok også bare alle de nye omgivelser og omstændigheder der udmatter mig. Jeg har fået en lille rundvisning af John, og har også selv gået en tur i området. Folk er virkelig venlige her og de hilser og siger godmorgen, selvom de ikke aner hvem jeg er. Jeg starter på skolen fredag, hvilket jeg glæder mig til – tror det bliver lidt nemmere at falde til når jeg har lært lidt flere mennesker at kende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar