Skydiving og San Diego

Elise er den første til at springe - og fra hvor jeg sidder, kan jeg tydeligt se hende. Jeg klemmer hurtigt hendes hånd uden at vide hvorfor og få sekunder efter forsvinder hun. At se Elise nærmest falde ud af flyet, er det øjeblik jeg er aller mest rædselsslagen. Der går ikke lang tid før det er min tur, og at skulle bevæge sig mod udgangen føles som at gå linen ud. Jeg sætter mig ned på fastsat til min instruktør, Paul, som er langt større og stærkere end mig – ergo er der ingen vej tilbage.


Mandag morgen fortalte Elise mig at hun havde meldt sig til skydiving dagen efter. Jeg har i lang tid gerne ville prøve det, så chancen lå lige for næsen af mig. Derfor meldte jeg mig til. At valget blev truffet så spontant var kun en positiv ting, for så skulle jeg ikke gå og være nervøs i særlig lang tid. Tirsdag morgen blev vi hentet i en bus og kørte halvanden time til vi kom til Perris Valley Skydiving School. Vi blev delt ind i to hold og underskrev en del papirer (som alt i alt handler om at vi ikke kan sagsøge dem hvis det går galt – for jeg var jo slet ikke bange i forvejen). Derefter gik jeg med hold 1 ud og blev ”gear’et up”, fik taget billeder og mødte min instruktør, Paul, som satte mig ind i det hele. Da alle var klar blev vi smidt på flyet hvor vi ellers sigtede mod de 12500 feet (næsten 4km). At springe ud fra et fly resulterede i den mest fantastiske og sindssyge oplevelser, som jeg vil huske resten af mit liv.

Onsdag havde vi super godt vejr, så jeg brugte det meste af dagen på stranden. Torsdag morgen var Elise og jeg i Gold’s Gym for første gang, hvor vi prøvede holde ”Cardio Circut”. Jeg var øm flere dage efter, men det er nu meget rart at komme i gang igen. Torsdag aften var jeg i Hollywood på et 18+ diskotek sammen med en Italiens pige, Marina, og en masse andre fra EF. Der er dog intet som bylivet i København.

Fredag aften tog mig og 8 andre temmelig spontant afsted til San Diego, som ligger 2 timers kørsel fra Redondo Beach. Da vi kom til Down Town fandt vi et billigt hotel som var helt iorden. Lørdag morgen tog Christina, Aki (Japan), Gill (Belgium) og jeg til Westfield Horton Plaza Mall, hvor vi shoppede et par timer. Derefter kørte vi til Fort Rosecrans National Cemetery, et mindesmærke med de faldne soldaters gravsten i de sidste mange års krige. Vi så gravsten fra 1. verdenskrig, 2. verdenskrig, Vietnam, Irak, Afghanistan, og antallet af disse var helt utroligt og virkede nærmest uendeligt. Det er uvirkeligt at så mange har kæmpet for sit land – uvirkeligt hvor mange helte der ligger begravet. Vi blev allesammen temmelig bevægede over de tusindvis af hvide gravsten, men blev enige om at stede, på en underlig måde, var utrolig smukt. Der bliver bestemt taget hånd om de faldne...

Resten af dagen brugte vi på mere sightseeing og pizza på hotelværelset om aftenen. Søndag stod vi op og checkede ud hvorefter vi kørte mod La Jolla. Men da vejret var temmelig dårligt kørte vi hjemad i stedet. I stedet for at tage motorvejen tog vi den berømte Highway 1 (Coast Pacific Highway) det meste af vejen. Turen blev dog en del længere, men fik vi kørte igennem flere af kystens smukke byer: Newport Beach, Laguna Beach , Huntington Beach, Long Beach osv.

Hvad den kommende uge bringer ved jeg ikke endnu – men det er vel bare en del af eventyret...