Sidste weekend brugte jeg timer på at shoppe med Rebecca, og endte op med en hel del nye ting, måske lidt for meget. Ender det ikke altid sådan? Søndag oplevede vi en L.A. Lakers kamp (basketball, ikke football, far), da holdet mødte Indiana Pacers. På vej til Staples Center kørte vi forbi en vaskeægte filmoptagelse, kun fordi vi kørte forkert - så ved man virkelig at man er i L.A! Lakers tabte dog kampen med 2 point (sidste quarter var så spændende at jeg næsten var nødt til at lukke øjnene). Men set fra den lyse side var det stadig en rigtig fed oplevelse og jeg fik candy floss.
Derudover er jeg blevet Peer Ambassador Leader - aka. "Godfather" for skolen. Vi er ca. 10 elever som er blevet valgt på grund af vores personlighed, åbenhed og akademiske evner til at være ambassadører for skolen - det indebærer at vi skal være mentore for nye elever, guide ture og stå for forskellige aktiviteter. Rigtig god mulighed synes jeg - og modtager også et anbefalelsesbrev når jeg rejser :-)
I mandags regnede det helt vildt og var temmelig koldt - i går og i dag var vejret SÅ lækkert. Det er så underligt som vejret variere, så jeg ved aldrig hvad jeg skal svare når folk spørger hvordan vejret er her :-) Men det ser i hvert fald ud til også at blive godt i weekenden, så mon ikke jeg ender på stranden igen. Og så skal Rebecca og jeg til en gratis Nada Surf koncert i Amoebe Music - en musikbutik, hvor vi får mulighed for autografer efter, weeee!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar