2. nov. 2011

Halloween

Puha... Den sidste uge har godt nok været travl, men har nu også været en af de bedste. Sidste onsdag var vi på Mickie Finnz igen (karaoke bar), og jeg blev sgu lokket med derop denne her gang. En af sangene vi sang var I want it that way, hvilket helt fik mig til at savne 3.M’s svar på Backstreet Boys – i var fantastiske drenge! Torsdag var der Halloweenfest på en yacht – oh yes, en yacht. Og ikke bare hvor som helst, men i smukke Newport Beach Harbor. Og vi kørte selvfølgelig derhen i en limo... hvorfor ikke?
Fredag tog jeg til Las Vegas sammen med 11 andre. Vi var 5 under 21 som boede på hotellet Harrahs; det er et af de billigste hoteller, så værelset var standard men havde hvad vi behøvede. De 7 andre boede på det smukke hotel, The Venetian, i en super lækker suite – prisen lå dog også derefter. Men hotellet kan klart anbefales. Weekenden stod egentlig bare på en masse sightseeing, shopping og hygge på værelset. Lørdag besøgte vi The Secret Garden and Dolphin Habitat som er en del af Mirage Hotel – vi blev enige om, at det er kun i vegas at man ser hvide tigere og delfiner på et hotel. Jeg fik ikke set noget show, hvilket blandt andet er en af grundene til, at jeg rigtig gerne vil tilbage!
Mandag (31. oktober) var Halloween, så om aftenen tog jeg og 9 andre til Hollywood hvor der var sort af mennesker. Vi fik spist noget mad, set en masse forskellige kostumer og blev virkelig underholdt af Yoshi, som var udklædt som pige (iført min kjole!) – jeg var selv klædt ud som dreng, og var temmelig overbevisende.
Mig, Christina og Elise

Yacht party
Karaoke på Mickie Finnz

Christina og jeg - yacht

Foran limoen




På vej til Vegas!


Hotellet

Dolphin Habitat
Møøøs

The secret garden


Bellagio Fountains

Vildt shoppingcenter!
Paris?
Marina + ?
Yoshi som sommerfugl
Tommy, Yoshi, Marina og mig


26. okt. 2011

Lazy yet active

Og nej, jeg taler ikke om mig selv, men om californianere – selvom Bo, aktivitetskoordinatoren, kalder dem for afslappede. Her er drive-through hæveautomater! Helt ærligt, som om Macdonalds ikke var nok. Men rent faktisk lå Californien også som den tiende mest aktive stat i 2007, hvilket jeg godt har kunnet mærke siden jeg kom her. Sport og fitness er utrolig populært her, og det samme er cykler, som man ikke ser så ofte andre steder i USA.

I fredags var jeg til noget der hedder general lecture - det er et oplæg hver fredag som vi selv bestemmer om vi vil komme til eller ej. Emnet var The Olymics & The Paralympics (apropos aktiv). En pige på skolen stod for præsentationen og hun fortalte sin egen historie: da hun var barn var hun bange for vand. Hendes forældre tvang hende i vandet så hun kunne overkomme sin frygt – hun endte med at blive professionel svømmer. Men fordi hun ikke havde plads til et liv ved siden af, stoppede hun - levede universitetslivet fyldt med fester, venner, kærester og hvad der ellers hører med. På sin 20-års fødselsdag tog hun med sin bedste veninde til Thailand for at blive fejret. Ferien endte dog med at forandre hendes liv for altid. På en bustur kørte de galt, og da hun åbnede øjnene havde hun ikke længere sin venstre arm. Men værst af alt, mistede hun sin bedste veninde på denne bustur. Hun fortalte om den første tid efter ulykken, og om hvordan hun kom op på hesten igen. I 2008 stillede hun op i svømning i The Paralympics... og vandt guld. Hun fik virkelig rørt os alle, og jeg var vist ikke den eneste der kæmpede med at holde tårerne tilbage. Hun mindede os alle sammen om at livet kan ændre sig på et split sekund, men at det går videre.

Om aftenen babysittede jeg naboens søn, Santiago, som var utrolig nem – og en rigtig charmetrold. Weekenden stod ellers på fitness, pandekagehuset, afslapning og kostume shopping! Halloween er virkelig stort her, og min værtsfamilie blev virkelig overraskede da jeg fortalte at vi ikke rigtig fejrer Halloween her. Torsdag skal jeg til halloween fest på en yacht hvor jeg kommer iført indianer-kostume, hvilket jeg nok ikke ligefrem vinder nogle priser for, med mindre jeg er utrolig kreativ med malingen.

I går, mandag, stod på afslapning i Biltmore. Jeg er begyndt at have flere klasser om ugen, da jeg har fået faget Study Skills, som alle AY students skal have. Det betyder at jeg er i skole fra 8.30 til 2.30 hver mandag og onsdag – udelukkende med 10 minutters pauser. Men jeg er stadig rigtig glad for skolen, selvom det kan være svært at komme op om morgenen (jeg mangler min far til at få mig ud af fjerdene). Derudover har jeg virkelig fundet ud af hvor konkurrence minded jeg er. Jeg var det bestemt i forvejen, men hver gang der er noget konkurrence agtigt i timerne, vågner jeg fuldstændig! En morgen var jeg virkelig træt i skolen, men da læreren nævnte en konkurrence hvor vi kunne vinde chokolade, var jeg pludselig ikke særlig træt mere – jeg bliver nærmest en helt anden person når konkurrencer kommer på bordet, og jeg lader ingen komme i vejen for at vinde. Jeg tror jeg har det fra min mor.

Christina og Marina i køkkenet

Kostume shopping

Halloween oppyntning på skolen

Santi

Christina og Bo

We jumped!

Yoshi bukker under for presset og
lader sig sminke

20. okt. 2011

1 måned

Jeg er ret sikker på, at dét her er livet – dét her er hvordan livet bør være, og jeg føler mig så vanvittig heldig. Indtil videre er valget om at tage til USA det bedste jeg nogensinde har taget. På mærkelige og uventede tidspunkter kan jeg slet ikke lade være med at smile og tænke ”hold op hvor jeg elsker det her.” Så jeg er vel blevet gladere siden jeg kom her, jeg føler jeg har fået en retning – jeg ved efterhånden hvad der er vigtigt for mig, og hvad der ikke er vigtigt for mig.


Californien er ubeskrivelig og jeg er omgivet at mennesker som konstant minder mig om, hvor vidunderligt livet er og hvor meget vi bør værdsætte det. Jeg er omgivet af forskellighed, åbenhed og kærlighed, meget mere kan jeg vel ikke bede om. Her i USA føler jeg mig modigere og mere spontan. Jeg overanalyserer ikke tingene så meget som før, som gør at jeg nemmere kan leve i nuet og tør tage chancer. Alt sammen på kun én måned. Jeg glæder mig til at træde ind i den næste – yacht party, Las Vegas, Halloween fest og forhåbentlig meget mere.

På vej hjem fra San Diego

Hollywood Highlands

Poolen hjemme hos Marina

Billeder

Og her er selvfølgelig lidt billeder samt video fra skydiving:





17. okt. 2011

Skydiving og San Diego

Elise er den første til at springe - og fra hvor jeg sidder, kan jeg tydeligt se hende. Jeg klemmer hurtigt hendes hånd uden at vide hvorfor og få sekunder efter forsvinder hun. At se Elise nærmest falde ud af flyet, er det øjeblik jeg er aller mest rædselsslagen. Der går ikke lang tid før det er min tur, og at skulle bevæge sig mod udgangen føles som at gå linen ud. Jeg sætter mig ned på fastsat til min instruktør, Paul, som er langt større og stærkere end mig – ergo er der ingen vej tilbage.


Mandag morgen fortalte Elise mig at hun havde meldt sig til skydiving dagen efter. Jeg har i lang tid gerne ville prøve det, så chancen lå lige for næsen af mig. Derfor meldte jeg mig til. At valget blev truffet så spontant var kun en positiv ting, for så skulle jeg ikke gå og være nervøs i særlig lang tid. Tirsdag morgen blev vi hentet i en bus og kørte halvanden time til vi kom til Perris Valley Skydiving School. Vi blev delt ind i to hold og underskrev en del papirer (som alt i alt handler om at vi ikke kan sagsøge dem hvis det går galt – for jeg var jo slet ikke bange i forvejen). Derefter gik jeg med hold 1 ud og blev ”gear’et up”, fik taget billeder og mødte min instruktør, Paul, som satte mig ind i det hele. Da alle var klar blev vi smidt på flyet hvor vi ellers sigtede mod de 12500 feet (næsten 4km). At springe ud fra et fly resulterede i den mest fantastiske og sindssyge oplevelser, som jeg vil huske resten af mit liv.

Onsdag havde vi super godt vejr, så jeg brugte det meste af dagen på stranden. Torsdag morgen var Elise og jeg i Gold’s Gym for første gang, hvor vi prøvede holde ”Cardio Circut”. Jeg var øm flere dage efter, men det er nu meget rart at komme i gang igen. Torsdag aften var jeg i Hollywood på et 18+ diskotek sammen med en Italiens pige, Marina, og en masse andre fra EF. Der er dog intet som bylivet i København.

Fredag aften tog mig og 8 andre temmelig spontant afsted til San Diego, som ligger 2 timers kørsel fra Redondo Beach. Da vi kom til Down Town fandt vi et billigt hotel som var helt iorden. Lørdag morgen tog Christina, Aki (Japan), Gill (Belgium) og jeg til Westfield Horton Plaza Mall, hvor vi shoppede et par timer. Derefter kørte vi til Fort Rosecrans National Cemetery, et mindesmærke med de faldne soldaters gravsten i de sidste mange års krige. Vi så gravsten fra 1. verdenskrig, 2. verdenskrig, Vietnam, Irak, Afghanistan, og antallet af disse var helt utroligt og virkede nærmest uendeligt. Det er uvirkeligt at så mange har kæmpet for sit land – uvirkeligt hvor mange helte der ligger begravet. Vi blev allesammen temmelig bevægede over de tusindvis af hvide gravsten, men blev enige om at stede, på en underlig måde, var utrolig smukt. Der bliver bestemt taget hånd om de faldne...

Resten af dagen brugte vi på mere sightseeing og pizza på hotelværelset om aftenen. Søndag stod vi op og checkede ud hvorefter vi kørte mod La Jolla. Men da vejret var temmelig dårligt kørte vi hjemad i stedet. I stedet for at tage motorvejen tog vi den berømte Highway 1 (Coast Pacific Highway) det meste af vejen. Turen blev dog en del længere, men fik vi kørte igennem flere af kystens smukke byer: Newport Beach, Laguna Beach , Huntington Beach, Long Beach osv.

Hvad den kommende uge bringer ved jeg ikke endnu – men det er vel bare en del af eventyret...