12. dec. 2011

December i Cali!

Når jeg er omgivet af palmer og smukke strande, med ingen sne og frost er det svært at komme i julestemning. De ekstreme juledekorationer, julelys og julesange hjælper dog en smule. Når jeg derhjemme plejer at være en del af juleoppyntningen, lave juledekorationer og pynte juletræ, kan jeg næsten ikke tro at det allerede er d. 12. december. Men at i år bliver anderledes har jeg selv valgt – og jeg fortryder der ikke det mindste, men må bare nyde det til det fuldeste.

Sidste mandag var en dag jeg nok vil huske rigtig længe. Præmieren på den nye film ”New years eve” blev holdt i Hollywood, og siden den er fyldt med stjerner, var det en temmelig stor event. Tre timer før præmieren startede placerede vi os på den anden side af den røde løber, hvor alle skuespillerne ankommer i limoer. Vi fik set utrolig mange kendte ansigter, og flere af dem på tæt hånd, deriblandt: Josh Duhamel, Hilary Swank, Lea Michele, Abigal Breslin, Katherine Heigl, Michelle Pfeiffer, Ludachris, Robert Di Niro, Jake T. Austin og selvfølgelig - Zac Efron and Ashton Kutcher. Ashton Kutcher var endda så tålmodig at tage et billede sammen med mig! Nøj hvor var det svært at komme ned på jorden bagefter.





Fredag stod på ekskursion med media/arts holdet. Første stop var Technicolor, et firma som blandt andet opfandt farvefilm og som i dag redigerer farver i en masse kendte tv-serier, film, reklamer osv. Det var temmelig stort at vi fik lov til at komme ind og se de forskellige studier og høre lidt om deres arbejde. Vi tog derefter til Hollywood Bowl, et moderne amfiteater som holder nogle kæmpe koncerter. Vi kiggede os lidt omkring, besøgte deres museum og Indyra og jeg sneg os ind på scenen – ikke mange kan sige at de har stået på Hollywood Bowl’s scene!

Lørdag tog Rebecca, Elise, Erik og jeg til en Den Norske Sømandskirke I San Pedro hvor der var studenteraften. At være den eneste dansker gjorde det en smule svært, men jeg forstod nu det meste. Ej det gjorde jeg ikke, men jeg forstod måske 25 procent. Vi spiste risengrød, drak gløgg, lavede kagehus (mit hold vandt!), havde quiz om Norge (jeg var ikke til meget hjælp – men mit hold vandt alligevel!) og var til en Julie Waters koncert – hun var i øvrigt super god.

Flere gange i løbet af ugen har jeg sovet i Rebeccas værelse i Biltmore pga. dokumentar redigering. Søndag var ingen undtagelse, og det meste af dagen har stået på lektier. Vi går nu ind i den sidste uge inden ferien, så vi har ”final project” i Fotografi og Video Produktion, som skal afleveres mandag og tirsdag – hvilket forklarer hvorfor jeg er oppe klokken 01.30.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar