I Australien er det allerede 2012, I Danmark er det 2012 om ca. 3 timer, og her i Staterne er det ikke 2012 før om 12 timer. Jeg skal fejre nytår med 4 andre piger - hvad vi skal ved vi ikke endnu, så det ender nok bare med at blive noget spontant som sædvanligt.
Siden sidst har jeg jo blandt andet holdt jul (hvilket jo var rigtig hyggeligt); slappet af og nydt jeg har ferie; set en masse One Tree Hill, da jeg fik sæson 8 i julegave; og i går stod på Six Flags, som er en forlystelsespark. Der var virkelig mange mennesker, men man glemmer det hurtigt efter at have prøvet deres vilde rutsjebaner - der kan tivoli altså godt gå hjem. Jeg var stadig svimmel da jeg lå i min seng om aftenen! Et par år tilbage var jeg faktisk temmelig bange for rutsjebaner, men nu elsker jeg dem! Jeg tror egentlig bare jeg har lært at man noglegange bare skal springe ud i det, for noget godt kommer ofte ud af det - tag chancer, for det betaler sig. Jeg snakker selvfølgelig ikke kun bare om rutsjebaner, men også generelt.
Jeg ønsker jer alle et fantastisk nytår, med alt hvad i ønsker det skal indebære: om det er succes, familie, venskab, rejser, kærlighed osv.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar