22. dec. 2011

Road trip!

Julen nærmer sig, hvilket betyder julelys, dekorationer, julesange, julemad, gaver og selvfølgelig – ferie! I mit tilfælde betyder det nærmere road trip. Elise og jeg tog torsdag morgen afsted mod San Francisco, som var første stop. På vejen stoppede vi i the Danish Village, Solvang. Det var som at finde et stykke af Danmark midt i Californien; en kopi af den Lille Havfrue og Rundetårn, Æbleskiver og Haribo.

Vi ankom til Union Square Plaza Hotel halv sent, så vi smuttede direkte i seng. Fredag fik vi set en masse af den virkelig smukke by – OG gået en masse! At gå i San Francisco er jo som at gå i bjerge. Vi to en Cable Car til Fisherman’s Wharf, gik ned ad Pier 39 hvor vi smagte vores første Corn Dog (faktisk ret god), vi gik til toppen af Lombard Street, gik ned igen og mod Coit Tower, hvorefter vi tog til Castro District, spiste en god frokost, gik mod Haight Ashbury og tilbage mod Union Square for lidt shopping. Efter en lang dag gik vi til China Town og spiste aftensmad, hvorefter vi vendte snuden hjemad.

Søndag var Alcatraz dag. Vi sejlede til øen fra Pier 33, så en introduktions video og tog en audio tur gennem cellehuset. Ja, det lyder temmlig kedeligt som de fleste af disse slags turer er, men den var faktisk rigtig godt lavet. Den viste Alcatraz interessante historie på en spændende måde. Læs mere her: http://www.alcatrazcruises.com/website/history.aspx Vi spiste en lækker frokost i en seafood restaurant og tog tilbage til Union Square for shopping… igen.


I Solvang

Morro Bay


Cable car
Udsigt fra toppen af Lombard st
Alcatraz
Cellehuset



Søndag tog vi til Alamo District og Golden Gate bridge for at tage nogle billeder, hvorefter vi fortsatte vores road trip mod Yosemite National Park. Det meste af dagen blev brugt på at køre, så mandag fik vi set en masse i national parken – og ikke mindst gået en masse! Men sikke et smukt og fredfyldt sted, som jeg helt sikkert vil overveje at vende tilbage til.

Tirdag forlod vi Yosemite efter at have set nogle enorme træer, og fortsatte mod Las Vegas for en enkelt overnatning. Det var helt underligt at se Las Vegas så stille – sidste gang jeg var der (Halloween weekenden) vrimlede det med mennesker. Onsdag morgen (meget tidligt!) gik turen så mod Zion National Park. Vi brugte hele dagen i den helt fantastiske park, og nød blandt andet bananer og knækbrød med udsigt over hele Zion Canyon – standard.

USA’s natur har overrasket mig virkelig positivt, for jeg synes godt nok jeg har set nogle helt utrolige steder. Selvom vi kører meget, så gør bjerge på begge sider af vejen turen mere interessant. I morgen tager vi til Grand Canyon, hvor jeg helt sikkert heller ikke bliver skuffet.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar